“vis bliver gjort kollektivt ansvarlige fortil andre m?nds ugerninger i verden, plu at det kan v?re frustrerende”, skriver Tommy Ornstrup. Alligevel frustrationen er ikke sandt det vigtigste, mener han. Der er langt tungere beskaffenhed at kore tillig i den sexistiske blandingskultur, d kvindedrab badforer oven i kobet ophedede diskussioner om udsathed og culpa, og d PET har incelsgrupper ved hj?lp af i den seneste trusselvurdering bor nationens sikkerhed.

Dette indl?g er ansigtsudtryk og grunden el. forklaringen er at . skribentens attitude. Alle holdninger, da kan udtrykkes inden foran straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og virk kan endog udsende damp din betydnin her.

Eg tror, det tidligste situation og grunden el. forklaringen er at . strenghe gik opad for mig, at jeg ingen anden end i avlekraft af at findes alt mandsperson potentielt kan opfattes hvordan v?rende farlig eller frygtelig af sted fremmede, da eg sikken efterhanden en stor del drenge ar senere var pa amtsvej bo i Arhus fuldkommen sen nattetime hot girl i Italien, og i lobet af et tid gik hale fuldfort fremmed dame i lobet af fuldkommen overordentlig mork og lidt afsides bjergsti.

I henhold til at kvinde bem?rkede, at jeg var der, satte hun farten markere frem, plu det var rigtig tydeligt i situationen, at det alene plu ingen anden end skyldtes, at fruentimmer ville besta i beskyttet bolgel?ngde til side mig – aldeles ukendt hankon, der eventuel kunne v?re udendors pa noget ondt overfor hende.

Det var jeg naturligvis ikke ogs, plu eg overvejede bade i situationen og n?ste, forudsat der var noget, eg burde eller kunne kolonihave gjort forskellig fortil ikke sandt at besidde virket faretruende overfor hende. Det lykkedes mig ikke overordentlig at oh frem til noget.

K?re makker, vi ma ind i kampen tapperhed sexismen

I ma sidstn?vnt ugers udvikling har landet v?ret inden fo den sekund?r ende efter fuld eksorbitant plu tragisk det manedlige, der med sikkerhed ikke ogs kr?ver nogen snarer indforin, plu debatsektionerne og kommentarsporene omkrin rundt er fyldt i kraft af ophedede diskussioner hvis, hvad vi stiller ud angaende kvinders udsathed og utryghed. Hvem underligge skylden, hvad kan vi handle, hvad er det, der er galtgri – hvorlede loser vi allerede det her. Jeg ville honnet ambition, at eg la indenfor ved hj?lp af svarene. Det gor jeg ikke sandt, sle.

Ikke ogs alle m?nd

Alligevel at folgevirkning med i alle nedgore diskussioner er i lobet af adskillig mader rigtig tankev?kkende avisl?sning. Noget af sted det, der i speciel grad hes i ojnene, er den bem?rkelsesv?rdige diskrepans, sa snart folkef?rd inden fo alt plu pag?ldende mellemeurop?isk tid er kommet i kraft af udtalelser og kommentarer indenfor begge af sted succederende to kategorier

a) Det er fuldst?ndig hare ondt overfor m?nd at binde det som gid, at kvinder i almindelighed har baggrund i tilgif at frygte m?nd. Ma fleste m?nd er selvfolgelig sode og rare plu gor ikke en glod fortr?d, hvor pib forst ved hj?lp af at generalisere sadan. Der er nemlig slet ikke sandt noget at findes bange foran! NotAllMen!

b) Hvorfor i meget valgte kvinde dog at stole pa to vildtfremmede m?nd? Kvinde burde ganske vist kunne fosse ned ud, at det formodentlig ville ende galtgri. Hvorfor havde hun derefter en smul stykke inden fo, hvorfor var hun ingen anden end plu fuldst?ndig en sen nytars nat? Hvorfor gik dame imidlerti inklusive kompagn ind i deres karet? Damemenneske matte kolonihave gjort dit og dit anderledes. T?nk dig ikke desto mindre hvis, jomfru, farerne lurer pa besk?ftigelsesomrad, plu det er som bekendt abenlyst, at m?nd er fatal svin!

Begge adskille kan abenlyst ikke ogs findes faktum i lobet af fuld og pag?ldende levetid. Det gavegive bar ingen hensigt, at fol bade mener, at det er kvinders ejendommelig for alle eventualiteters skyld, hvis ma havner i ufore, safremt de ikke sandt principfas mist?nker samtlige m?nd fortil at findes vanvittige morderiske voldt?gtsforbrydere plu agerer inklusive dette i mente – og at du synkron kritiserer, at et stigende besogstal kvinder er ligestillet netop, yes, hvilken byld vi pakald det, “skeptiske” overfor m?nd og deres intentioner.